Nest-klasser til børn og unge med og uden autisme

2023

Nest-klasser er et skoleinklusionsprogram til børn med autisme i klasser med særlig støtte, som har vist positive resultater på en skole i Aarhus Kommune. Nest har fokus på at skabe udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt.

Nest arbejder med at ophæve skellet mellem special- og almenområdet. Der er fokus på at etablere emotionelt trygge læringsrum som forudsætning for brede børnefællesskaber.

Arbejdet med Nest-klasser kan anvendes på alle årgange i folkeskolen.

Nest er et program, der består af metoder og rutiner, som har til formål at skabe udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos alle børnene i en klasse. Pædagogikken tager afsæt i, at det, der er vigtigt for det enkelte barn, også er godt for andre. I en Nest-klasse er der i alt 16 børn: fire børn med autisme og 12 uden autisme.

Nest er afprøvet, implementeret og evalueret med positive resultater for børnene på Katrinebjergskolen i Aarhus. Det er lykkedes at skabe inkluderende læringsfællesskaber med en meningsfuld pædagogisk tilgang for læring og trivsel hos alle børn – og på den måde ophæve skellet mellem specialområdet og almenområdet.

Nest-klasser har et investeringspotentiale. På sigt vil oprettelsen af en Nest-klasse blive omkostningsneutral.

Nest-klasser etableres på en almindelig folkeskole og er for både børn med autisme og øvrige børn i skoledistriktet. I Nest-klasser er der i alt 16 børn: fire børn med autisme og 12 uden autisme. Nest-klasser retter sig mod alle folkeskolens årgange.

Nest- klasser retter sig mod børn med autisme og børn uden autisme i skolealderen.

Visitering til Nest-klasser

Børn med autisme bliver visiteret til en Nest-klasse. I Aarhus Kommune, hvor Nest-klasserne er implementeret i indskolingen på Katrinebjergskolen, vurderer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) børn med autisme ift. at kunne starte i en Nest-klasse. Børn med autisme bliver opsporet gennem PPR-indstillinger til specialklasse. Det foregår ved, at børn, der passer til målgruppen, bliver observeret i deres børnehaver for at sikre et godt match (PPR, 2019).

Børn med autisme kan have så store udfordringer ift. socialt samspil, følelsesregulering og læring, at de almindeligvis ville starte i en specialklasse. I Nest-klasserne er det vigtigt, at det enkelte barns adfærd og begavelse er blevet vurderet til, at han/hun kan følge klassens undervisning.

Klassekammeraterne i Nest-klasserne

De øvrige klassekammerater er børn, der bor i skoledistriktet. De er repræsentative for alle andre børn i den danske folkeskole og har, som alle andre børn, både ressourcer og udfordringer.

Kilder

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Nest-programmet handler om, at inklusion er for alle. Det indeholder metoder og rutiner, som skaber udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos alle børnene. Nest-programmet er tilpasset danske forhold.

Nest-programmet er udviklet i USA og tilpasset den danske folkeskole. Pædagogikken tager afsæt i vidensbaserede specialpædagogiske metoder.

Filosofien bag Nest

Nest arbejder med at ophæve skellet mellem special- og almenområdet. Der er fokus på at etablere emotionelt trygge læringsrum som forudsætning for brede børnefællesskaber.

De professionelle, der arbejder med Nest, arbejder positivt, anerkendende og ressourcefokuseret, fordi stærke relationer mellem de professionelle og børnene giver stærkere fællesskaber og skaber de bedste betingelser for børns trivsel og læreprocesser (Klinge, 2017; Kromann & Tanggaard, 2019).

Nøddeskalsmodellen

Nest er en måde at arbejde med læring på – med fokus på børns læring, læreres og pædagogers læring samt ledelsers og organisationers læring.

Nest er bygget op om ”Nøddeskalsmodellen”:  

  1. Filosofisk fundament: Pædagogisk-psykologisk viden om børns udvikling og en filosofisk og værdimæssig holdning til børns læring og inklusion.
  2. Systemstrukturer: Skoleledelsens og det politiske, økonomiske og forvaltningsmæssige systems opbakning til og samarbejde omkring praksisudviklingen.
  3. Samarbejdsstrukturer: Professionel koordinering og læring gennem kompetenceudvikling og praksisfællesskab.
  4. Klasserumsmetode/pædagogisk metode: Konkrete pædagogiske metoder og praksisser i klassen.

Niveauerne har tæt sammenhængskraft og er en forudsætning for at opnå forandring.

Social Læring som skolefag

Børnene med autisme er sammen med hinanden tre timer om ugen i faget Social Læring. Her lærer børnene om menneskers sociale liv gennem leg og udforskning.

Læs mere

Læs mere om Nest-klassers ”Nøddeskalsmodel” i Aarhus Kommune 

Kilder

Klinge, L. (2017). Lærerens relationskompetence: Kendetegn, betingelser og perspektiver. Frederikshavn: Dafolo.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune; Børn og unge, Aarhus Kommune.

Nest-klasserne er afprøvet, evalueret og implementeret på Katrinebjergskolen i et samarbejde med PPR i Aarhus. I Danmark arbejder flere skoler med elementer af Nest.

Katrinebjergskolen og PPR i Aarhus var de første i Danmark til at afprøve og implementere Nest-klasser i 2016. I Aarhus Kommune arbejder flere skoler med Nest-elementer og har en tilpasset model til dagtilbudsområdet. Der arbejdes med Nest flere steder i landet, bl.a. i Slagelse Kommune. I andre kommuner arbejder skoler med elementer af Nest.

Implementeringserfaringer med Nest-klasser

En kvalitativ undersøgelse, lavet i et samarbejde mellem PPR Aarhus og Aalborg Universitet, har undersøgt, hvad der er virksomt i implementeringen af Nest-klasser:

  • Medarbejderne fortæller, at kompetenceudviklingen og det tætte kollegiale fællesskab er med til at sikre, at fælles sprog og fælles praksisser vedligeholdes.
  • Lærere og pædagoger beskriver, at den tydelighed, der er omkring, hvad de skal, og hvilken ramme de skal arbejde i, gør deres arbejde mere overskueligt.
  • Det tætte samarbejde på tværs, bl.a. mellem PPR og skolens ledelse, er vigtigt for at lykkes med implementeringen af Nest. Ledelsessparring muliggør læring, udvikling og vedligeholdelse af praksis.
  • Forældrene til børn med autisme oplevede de professionelle som kompetente med en særlig ekspertise. Samtidig oplevede de, at det pædagogiske personale inddrog forældrenes viden om deres børn (Kromann & Tanggaard, 2019; PPR, 2019).

Kilder

Kromann, A.C & Tanggaard, L. (2019). Som ringe i vandet: PPR’s bidrag til folkeskoleudvikling gennem Nest. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Vol. 56(05/06).

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune; Børn og Unge, Aarhus Kommune

TrygFondens Børneforskningscenter fulgte børnene fra de to første Nest-klasser gennem følgeforskning, og resultaterne viste, at alle elever udviklede sig positivt. Særligt var der en positiv udvikling for børnene med autisme.

Effekten af Nest-klasser i Aarhus Kommune er blevet undersøgt af TrygFondens Børneforskningscenter. Undersøgelsen viste, at alle børnene i Nest-klasserne udviklede sig positivt på flere områder, og at de generelt opnåede bedre trivsel i deres klasser.

Undersøgelsen viste, at:

  • Børnene med autisme udviste signifikant mindre adfærd, der forbindes med autisme.
  • Børnene med autisme oplevede en positiv udvikling, og det i så høj grad at halvdelen af børnene, både af deres forældre og lærere, blev vurderet til, at de samlet set ikke udviste symptomer, associeret med autisme.
  • Børn, både med eller uden autisme, lå på niveau med deres jævnaldrende i sammenligningsklasserne ift. trivsel og fravær.
  • Børnene i Nest-klasserne klarede sig fagligt forventeligt eller bedre, end andre børn på samme klassetrin (Mikkelsen, 2019; PPR, 2019).

Inkluderende fællesskaber

Evalueringen fra 2019 viste også, at de professionelles og forældrenes oplevelse af børnenes faglige og sociale læring samt trivsel viste, at alle børn er optaget af og ønsker at indgå i fællesskaber. Det lykkedes at skabe inkluderende læringsfællesskaber med en meningsfuld pædagogisk tilgang for læring og trivsel hos alle børn. De udvidede deltagelsesmuligheder så også ud til at forebygge stress og konflikter hos alle børn (Mikkelsen, 2019; Nielsen et al., 2017).

Kilder

Mikkelsen, M. (2019). Effekten af inklusion af børn med specielle behov i den danske folkeskole: Evidens fra Nest-projektet i Aarhus Kommune. Speciale. Økonomi, Aarhus Universitet.

Nielsen, H. S. et al. (2017). Evaluering af Nest på Katrinebjergskolen – år 1: Rapport til Aarhus Kommune og Egmont Fonden. Aarhus: Aarhus BSS, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Nest-klasserne er tænkt som en bæredygtig inklusionsmodel. På sigt vil oprettelsen af en Nest-klasse blive omkostningsneutral. En businesscase viste, at der kan etableres et fuldt Nest-skoletilbud for en merudgift på 6.700 kr. årligt pr. elev med autisme.

Udover at have fokus på børnenes trivsel og læring blev Nest etableret med en investeringstankegang for øje. Et økonomisk delmål med Nest var og er at skabe en bæredygtig samfundsøkonomisk inklusionsmodel, hvor ressourcerne fra de specialpædagogiske og almenpædagogiske områder bringes sammen til alle børns fordel (PPR, 2019).

Nest-klasser er et investeringsprojekt, hvor udgifterne er høje i starten, men aftager over tid, da der bliver flere elever i de ældre klasser til samme antal medarbejdere. Eventuelt afledte positive effekter på fx sociale ydelser er ikke indregnet i omkostningerne og kan derfor ikke vurderes ift. færre eller mindre udgiftstunge indsatser.

Businesscase

Med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre år med Nest-klasser i Aarhus er der opstillet en businesscase for et fuldt Nest-skoletilbud fra 0. til 9. (10.) klasse med 20 Nest-klasser (420 elever), hvoraf 112 børn alternativt ville gå i et specialtilbud.

Find evalueringen og businesscasen her

Kontakt

Dorthe Bevensee
S: Specialkonsulent

Kort om indsatsen

Målgruppe: Børn med og uden autisme i skolealderen
Tilgang eller metode:
Skoleinklusionsprogram
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide: Nej
Forventet virkning: For elever med autisme ses mindre adfærd, der forbindes med autisme.
SØM beregning: Nej